Spørgsmålet om pris er blevet et større tabu i den politiske debat om prioriteringen af dyr sygehusmedicin, end det burde være. For i Danmark er det slet ikke kontroversielt at beregne, hvad det koster at give patienter ekstra leveår og vælge den billigste løsning.
Det siger Lars Ehlers, professor ved Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet ved Aalborg Universitet, til Kristeligt Dagblad.
"Udover at man i Danmark har erfaring med at sætte værdi på leveår, så er danske læger også vant til at læse om forskning, hvor brugen af den såkaldte "Qaly" indgår. Derfor er det ikke så kontroversielt, som vi tror, så længe prisen ikke bliver den eneste faktor. I England har man accepteret, at der skal prioriteres, mens Danmark på det punkt er et u-land, hvor politikere kan bilde os ind, at vi ikke prioriterer. Det er dybt uetisk ikke at ville prioritere fra, da det rammer andre områder," siger Lars Ehlers.
I Storbritannien kommer ny medicin kun på markedet, hvis det betragtes som omkostningseffektivt, hvilket vurderes ud fra antallet af kvalitetsjusterede leveår - år med "perfekt" helbred - som patienten får ud af behandlingen.
Denne "Qaly" er sat til at være 30.000 pund, godt 300.000 danske kroner, hvilket betyder, at ny medicin, som overstiger den pris i behandling pr. år pr. patient, typisk kun godkendes under særlige omstændigheder.
I Danmark er udgifterne til sygehusmedicin næsten fordoblet på fem år og ligger nu på over otte milliarder kroner. Dette har fået læger og regioner til offentligt at opfordre til mere prioritering af de dyre behandlinger, ligesom man gør det i eksempelvis Norge og Storbritannien.
Hverken Venstre elle regeringen ønsker at diskutere en prisgrænse for, hvornår man behandler patienter med dyr medicin, men ifølge Lars Ehlers har man allerede en dansk tradition for at bruge den britiske model.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk