Mødet mandag mellem Ruslands ambassadør i Danmark og en topembedsmand i Udenrigsministeriet har ikke ført til en fælles forståelse af, hvad der skete, da danske og svenske luftfartsmyndigheder i fredags frygtede for et sammenstød mellem et dansk passagerfly og et russisk militærfly.
- Der var tale om en civiliseret samtale, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der tirsdag er i Bruxelles til EU-møder.
- Den overordnede konklusion er, at vi har givet meget klart udtryk for vores bekymring, at vi håber, antallet af denne her form for flyvninger kan blive bragt ned, og at, vi synes, alt taler for det.
De danske og svenske myndigheder siger, at det civile Cimberfly måtte afvige fra sin kurs over Østersøen for at undgå en kollision.
Mens Ruslands forsvarsministerium har sagt, at der var hele 70 kilometer mellem det danske passagerfly og det russiske militærfly.
Udenrigsministeren lader forstå, at Rusland holder fast i sin meget anden opfattelse af hændelsen.
- Det må være hensynet til sikkerheden for civil luftfart, der går over alt det andet. Men Rusland mener ikke, der er nogen som helst form for beviser og nægter ethvert kendskab til denne her pågældende episode, siger Lidegaard.
Det er - som det er kutyme i den slags sager - ikke udenrigsministeren selv, der har haft Ruslands ambassadør, Mikhail Vanin, til samtale i ministeriet. I den aktuelle sag stod udenrigspolitisk direktør Kim Jørgensen for samtalen.
Både Udenrigsministeriet og Trafikstyrelsen medgiver, at Ruslands flyvninger ikke er decideret ulovlige, og at der ikke har været tale om en krænkelse af hverken dansk eller svensk luftrum.
Men de danske myndigheder er kritiske over for den russiske fremgangsmåde, hvor flyene slukker den radiosender, der skal gøre dem synlige og mulige at identificere.
Danmark og Sverige følger op på sagen blandt andet gennem EU, hvor EU-Kommissionen har bedt den europæiske luftfartsorganisation, Easa, om at undersøge problematikken.
Easa ventes at aflevere en rapport med anbefalinger til at højne sikkerheden i luften til marts næste år. Derefter vil EU-Kommissionen se på, om der er noget, man kan gøre fra EU's side.
/ritzau/