Der er 9.200 ledige stillinger på det skånske arbejdsmarked. Hen over sommeren søger arbejdsgivere sommervikarer til pleje og omsorg. Arbejdsløsheden i Skåne er faldende.
Sommerferiejobbene giver masser af ledige stillinger til pleje- og omsorgsmedarbejdere på det skånske arbejdsmarked. I maj var der 9.200 ledige stillinger tilmeldt arbejdsformidlingen i Skåne, 2.400 flere end i samme periode sidste år.
Vicearbejdsmarkedschef for Skåne og Blekinge Sofie Carlsson vurderer, at de gode økonomiske konjunkturer i den svenske økonomi har gjort beskæftigelsessituationen bedre for ledige, der vil have et job.
Hun oplyser, at antallet af ledige skånske stillinger forud for sommerferien er det højeste i fem år
- Vi ser en positiv tendens som er meget bedre for jobsøgende, siger Sofie Carlsson til News Øresund.
De ledige sommerferiejob findes især indenfor pleje og omsorg på sygehuse og plejehjem, som kan besættes af sygeplejersker eller personer med en dansk SOSU-uddannelse.
- Det er stillinger, der gode for personer med nogen erfaring indenfor de fag, siger Sofie Carlsson.