Ti minutter før tid forsvandt sejren. Landsholdet var ellers kommet flot igennem VM-kvalifikationskampen mod Portugal med en føring på 1-0 kampen igennem. Men lige inden afslutningen af kampen lykkedes det portugiserne at udligne til uafgjort 1-1.
Udligningen kom ikke som et chok for de mange tilskuere i Parken. Kampen igennem havde portugiserne overtaget og lavede mange farlige målforsøg.
Men Danmark satte med Nicklas Bendtner sit præg på kampen. Efter 42 minutter lykkedes det at score til 1-0. Med en imponerende brysttæmning og en halvflugter fik Bendtner bragt Danmark foran.
I anden halvleg virkede portugiserne frustrerede men havde alligevel overtaget og absolut flest målchancer. Fem minutter før kampens afslutning lykkedes det for portugiserne at score. Debutanten Liedson headede efter et hjørnespark Portugals mål.
Danmark er endnu ikke kvalificeret til VM men stadig tæt på. Næste skridt bliver kampen på onsdag mod Albanien.