De danske fodboldherrer starter jagten på deltagelse ved det næste fodbold-EM foran egne fans.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har offentliggjort landsholdets kampprogram for EM-kvalifikationen. Her fremgår det, at den første kamp bliver mod Finland i Parken 23. marts. Tre dage senere venter Kasakhstan på udebane.
Der blev søndag trukket lod til grupperne i EM-kvalifikationen, og Danmark endte i en - på papiret - meget overkommelig en af slagsen.
Ud over Finland og Kasakhstan skal Kasper Hjulmands tropper også op imod Nordirland, Slovenien og San Marino.
- Overordnet set kan vi ikke løbe fra, at det var en god lodtrækning for os, lød det fra landstræneren efter lodtrækningen.
- Vi har altid stor respekt for de modstandere, vi trækker. Men alt i alt, når man så på de bowler, der var, så var der store forskelle på kvaliteten fra top til bund.
Samtlige ti kampe i EM-kvalifikationen spilles i 2023. Efter de to kampe i marts skal der spilles to i midten af juni, ligesom der også venter to kampe i både september, oktober og november.
EM i 2024 spilles i Tyskland.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.