Danmark i ottendedelsfinalen ved VM

En flot håndboldkamp sikrede de danske håndboldkvinder sejren over Kroatien. Dermed er de videre ved VM i Brasilien.
En kroat sidder fast mellem Line Jørgensen og Mette Melgaard i tredje runde af VM i Brasilien.
En kroat sidder fast mellem Line Jørgensen og Mette Melgaard i tredje runde af VM i Brasilien. Foto: Lars Poulsen / POLFOTO

Danmark er klar til ottendedelsfinalen ved dette års VM i kvindehåndbold.

De første to kampe ved VM gav ikke de danske håndboldkvinder meget sved på panden, men til aften stillede Kroatien lidt større krav til de rød-hvide.

Ti minutter og fire kroatiske mål, skulle der gå, før Danmark kom på måltavlen. Det skete, da Pytlicks trumfkort, Trine Troelsen, fik bolden i nettet.

Herefter arbejdede de danske kvinder sig langsomt ind på modstanderne og med et mål til 5-4 af unge Susan Thorsgaard, kom Danmark for første gang foran.

Med flot samspil og moral formåede Danmark at gå til pause med en komfortabel 10-8 føring.

Anden halvvej bød på flot fight, og de to hold fulgte hinanden forholdsvist tæt. Dog altid med et lille dansk forspring på et eller to mål.

Fra stillingen 15-13 tog Kristina "Mulle" Kristiansen fra og scorede på et flot underhåndskast. Herfra viste danskerne for alvor, at de kommer fra en stolt håndboldnation.

Herefter var da ikke meget at rafle om, og de danske kvinder kunne tage sig et velfortjent koldt bad med en sejr på 23-19.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.