Mere byudvikling, dobbelt så meget skov og større landbrugsproduktion. Der er masser af krav til, hvordan Danmarks arealer skal disponeres i 2050.
Ifølge en rapport fra Teknologirådet er der lagt planer for 140 procent af landets arealer.
Derfor er der behov for, at man anvender noget af pladsen til flere ting på én gang, lyder konklusionen i rapporten, som blandt andet baserer sig på borgerhøringer.
- Vi har en beslutning om dobbelt så meget skov som i dag og om udbygning af byer og veje. Når alt det lægges sammen, svarer det til, at vi har brug for 40 procent ekstra areal.
- Så er spørgsmålet: Skal vi ekspandere landet og sige, at vi skal have Skåne hjem igen eller få tingene til at fungere samtidig, lyder det med et glimt i øjet fra folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Han er medlem af en politisk følgegruppe, der skal bære diskussionen om fremtidens arealanvendelse ind bag Christiansborgs mure.
DF-politikeren mener, det er muligt at kombinere tingene, så eksempelvis energi- og landbrugsproduktion og behovet for rekreativ udfoldelse kan gå op i en højere enhed.
- I de borgerhøringer, der har været undervejs, tilkendegiver man, at man gerne vil have multifunktionelle områder.
- Eksempelvis en skov, hvor man samtidig bruger arealet til energiproduktion og fritidsområde for dem, der gerne vil motionere. På den måde kan man forene forskellige behov, så vi nærmer os det areal, vi har til rådighed i Danmark, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
En af landets største arealbesiddere er landbruget, der fylder 61 procent af pladsen.
Borgerhøringen viser ifølge rapporten, at befolkningen mener, at 49 procent af arealet vil være en mere passende andel for landbruget.
Viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer, vil dog nødigt indskrænke landbrugets arealforbrug.
Landbruget har nemlig masser at byde på, også når det gælder bidrag til energiproduktion og plads til klimatilpasning.
- Det kan for eksempel være, at landmænd som redskab i klimatilpasningen mod kompensation kan stille arealer til rådighed for oversvømmelser frem for, at købstæderne sættes under vand, siger Lars Hvidtfeldt.
Han er også helt med på, at landbrugsarealer bruges til opstilling af vindmøller og til produktion af biogas og gerne i endnu højere grad, end det allerede sker i dag.
Rapporten om fremtidens arealanvendelse er produceret af Teknologirådet i samarbejde med Aalborg Universitet.
/ritzau/