Efter de første fem kampe ved VM i herrehåndbold Egypten klagede de danske fans nærmest over manglende spænding.
Det danske hold knuste enhver modstand, men i onsdagens kvartfinale mod Egypten var der til gengæld spænding nok til flere år.
Over to millioner danskere fulgte det vanvittige drama på tv, og faktisk blev der rundt omkring i de danske stuer råbt og skreget så højt, at politiet flere steder måtte rykke ud efter anmeldelser fra bekymrede naboer.
Efter en højdramatisk affære lykkedes det for Danmark at knække de egyptiske værter og spille sig i semifinalen. Her møder danskerne Spanien fredag aften - men hvordan tror du det går de danske herrer ved VM.
Det kan selvfølgelig også være, at du er helt ligeglad - eller måske endda ligesom vores klummeskribent ikke forstår, at danske sportsfolk rejser til udlandet for at deltage i en turnering midt under en coronapandemi.