Dansk Industri (DI) kræver mere kvalificeret arbejdskraft.
FTF kræver, at virksomhederne bliver bedre til at rekruttere de ledige, der allerede findes.
- Og de kan begge have ret, og det er ikke så enkelt, forklarer lektor og Ph.D. i virksomhedsledelse Anna B. Holm, der blandt andet forsker i rekruttering
- I Danmark har man en udfordring med at uddanne og udvikle de fremtidssikrede kompetencer til arbejdsmarkedet,men der er også nogle virksomheder, der ikke er så gode til at benytte de rigtige rekrutteringsstrategier, fortsætter hun.
Bataljen mellem de to parter startede, da DI påstod, de manglede de rette medarbejdere. Derfor er det nødvendigt med gennemgribende politiske reformer, der øger arbejdsudbuddet.
I dag svarer FTF igen med tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at virksomhederne kunne gøre langt mere for at rekruttere ledige.
Manglende faglighed i rekruttering
Det kan altså være svært at få fat i de rigtige ledige til en stilling. Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på RUC, Bent Greve, vil det altid være svært at matche ledige med det behov, virksomhederne har.
Det betyder dog ikke, at der ingen ledige er, og derfor er løsningen ikke nødvendigvis at øge arbejdsudbuddet.
- Jeg tror ikke, man har brug for at ændre en masse. Det kommer helt automatisk, hvis virksomhederne efterspørger arbejdskraften, forklarer han.
Og det kan virksomhederne blive bedre til. Ifølge Anna B. Holm mangler mange virksomheder faglighed, når de skal rekruttere.
- Der skal være en professionel tilgang til rekruttering. Det bliver sværere end før, siger Anna B. Holm og refererer til udfordringer på et mere specialiseret arbejdsmarked.
Større virksomheder har det nemmere
Ifølge Anna B. Holm er de store virksomheder lidt bedre til at rekruttere. De bruger flere kræfter på det, mens strategiske initiativer som employer branding og CSR kan tiltrække flere til de ubesatte stillinger..
- De små virksomheder har ikke de samme ressourcer og kompetencer til at identificere bl.a. de rigtige rekrutteringskilder, forklarer Anna B. Holm.
Hun fremhæver, at opslag på Jobnet eller kontakt til fagforeninger kan være løsningen for nogen, men det er ikke altid, det passer på den personprofil, den lille virksomhed efterspørger.
- For de små vil det være godt at kigge på egne rekrutteringskompetencer og forbedre rekrutteringfunktionen, siger Anna B. Holm.
Hun giver vindmøllebranchen som eksempel. Her har de brug for nogle meget sjældne profiler, og der nytter det ikke at gå til en fagforening. I stedet må de nogen gange kigge mod udlandet.
- Det er ikke one-size-fits-all, fastlår Anna B. Holm.
Hængekøje-effekten
Når DI foreslår politiske reformer, sigter de mod to ting. Dels at få folk på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet. Dels at få folk til at arbejde mere ved at sænke topskatten.
Bent Greve affejer forslaget:
- Man kan ikke sige, at ved at sænke topskatten så får man flere ingeniører, og at det har noget at gøre med den her efterspørgsel.
Bent Greve peger på, at man frem mod 2020 allerede har forhøjet grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Derfor tror han ikke på gulerods-effekten, der vil få folk til at arbejde mere.
I stedet peger han på en hængekøje-effekt.
- Der er en del som vil sige, at hvis de skal betale mindre i skat, så er det ikke nødvendigt at arbejde så meget, forklarer Bent Greve.
Han peger i stedet på, at virksomhederne skal rekruttere mere bredt. Både blandt de nyuddannede og blandt indvandrere og efterkommere er der uudnyttet arbejdskraft, der kan udfylde mange af de ubesatte stillinger.