Som fleksjobber har man som udgangspunkt ret til at få pension, også selvom de øvrige ansatte på virksomheden ikke får det.

Det glemmer kommunerne bare at fortælle virksomhederne, når de får dem til at oprette fleksjob.

Konsekvenserne er, at arbejdsgiverne risikerer at blive mødt med en række efterkrav, som de ikke havde kalkuleret med, og at de fremover ikke har mod på at ansætte fleksjobbere.

Det siger Dansk Erhverv, der repræsenterer 20.000 virksomheder.

"Det er simpelthen ikke godt nok," siger Charlotte Vester, underdirektør i Dansk Erhverv.

Ifølge Dansk Erhverv er der ingen problemer på de virksomheder, der har en overenskomst. Her får fleksjobberne samme løn- og arbejdsvilkår som de øvrige ansatte.

Men på virksomheder uden overenskomst er det mere uklart, hvilke rettigheder en fleksjobber har.

Her følger det af loven, at fleksjobberen som minimum skal have mindstelønnen i den overenskomst, der normalt dækker området, og at de har krav på pension m.v.

En retspraksis siger dog, at virksomheden kan aftale sig ud af at følge overenskomstens øvrige vilkår, f.eks. pension, feriefridage og fritvalgsordninger.

Men også det glemmer kommunerne at oplyse om, når de forsøger at få en virksomhed til at oprette et fleksjob.

"Hos Dansk Erhverv oplever vi gentagne gange, at medlemmerne ringer ind, når de er i færd med at indgå aftale med kommunen om at ansætte en person i fleksjob. Og meget ofte er virksomheden ikke blevet rådgivet om denne mulighed for at aftale sig ud af overenskomstens øvrige vilkår," siger Charlotte Vester.

Hun frygter, at færre virksomheder vil ansatte fleksjobbere fremover, hvis ikke kommunerne strammer op på rådgivningen.