Ritzau
Opdateret kl. 06:18
En mand i er i livsfare, efter at han onsdag aften blev kørt ned af en bil på Christmas Møllers Plads på Amager.
Efter ulykken stak bilisten af fra stedet.
- Vi vil derfor meget gerne høre fra vidner, der kan hjælpe os med at finde frem til bilen, siger vagtchef Thomas Tarpgaard fra Københavns Politi.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 20.46.
Cyklisten er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet mener, at der er tale om en mand midt i 40'erne.
Han er i kritisk tilstand bragt til Rigshospitalets Traumecenter. Det har ikke været muligt at tale med ham, og det er derfor uvist, hvordan ulykken skete.
- Vidner har set en sort bil køre fra stedet. Men der må være andre, der har set, hvad der skete, og de må meget gerne ringe til os på 114, siger Thomas Tarpgaard.
/ritzau/