Så kører bussen - med cykler om bord.
Den seneste måned har folk kunne tage cykler med fra Kokkedal St. til Nørreport St. i København, et projekt Movia står bag.
Omkring 10 cyklister bruger hver dag muligheden. Det lyder måske ikke af mange - men det er nok til at kalde det "en succes på et passende niveau", siger områdechef i Movia Torsten Rasmussen.
"Det er et niveau, som vi kan håndtere uden at det giver gener for øvrige kunder. Det giver folk en mulighed for at få cyklen med sig, hvis de punkterer eller skal rejse rigtig langt," fortæller Torsten Rasmussen.
Man kan allerede tage jernhesten med i bussen på linje 600S. Forskellen er imidlertid, at den kører på landet og i forstænderne, mens 150S kører helt til Nørreport station i centrum af København, som er er Danmarks mest benyttede trafikknudepunkt.
Projektet med 150S skal evalueres til foråret, og så kan det være, at flere S-busser åbner op for at man kan tage den tohjulede med.
Der kan være to cykler i bussen ad gangen, og det koster 11,50 at tage den med. Man kan dog ikke tage den med i myldretiden.