CSC-konflikt rammer luftfart

Den langvarige konflikt mellem CSC og Prosa kan komme til at ramme sommerferie-fly gennem en sympatistrejke.
Det er blandt andet SAS, der vil blive ramt af CSC-sympatistrejken.
Det er blandt andet SAS, der vil blive ramt af CSC-sympatistrejken. Foto: Jakobsundin/GNU Free Documentation License/wikimedia

Netop som de første feriefly begynder at lette vingerne og flyve mod de varme lande, kan en strejke komme til at sætte en stopper for glæden.

154 ansatte i CSC Airlines Solution har nemlig varslet sympatistrejke fra den 29. juni. De vil støtte deres konfliktramte it-kolleger i CSC-koncernen i Valby. Det skriver politiken.dk.

Strejken vil blandt andet ramme skandinaviske SAS, der er en af CSC Airlines Solutions store kunder.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

"Vi afsender andet specifikke sympativarsel i dag, så konflikten kan træde i kraft 29. juni", siger faglig konsulent John Jørgensen, Prosa/SAS.

Beslutningen om sympatistrejke blev taget i dag på en ekstraordinær generalforsamling, hvor 90 procent af medlemmerne var dukket op. Der var overvældende flertal, 80 procent, for at gå i strejke.

Konflikten mellem CSC og Prosa har varet siden starten af året og er stadig langt fra en løsning.

Konsulent John Jørgensen håber, at sympatistrejken vil tvinge CSC tilbage til forhandlingerne med Prosa.

Kilde: politiken.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.