Christian Eriksen skal blive i Ajax, sådan lyder beskeden fra den tidligere Ajax-stjerne Johan Cruyff, der spillede i Ajax ind til 1973.
Den hollandske legende var selv 26 år, da han skiftede til Barcelona, hvor han blev kåret til verdens bedste spiller for tredje gang på fire år.
Fodboldikonet er meget imponeret over Christian Eriksens præstationer, men råder det danske landsholdstalent til at blive i Ajax, indtil en europæisk topklub står klar til at give ham kontrakt og spilletid.
Hvis Christian Eriksen vil følge Johan Cruyffs eksempel, varer det mange år, før han forlader Ajax.
Senest er Manchester United blevet kædet sammen med den danske kreatør, der imponerede i de to klubbers opgør i Europa League. De engelske mestre har udset Eriksen til at afløse Paul Scholes, når han går på pension næste gang.
Den driblestærke dansker får mulighed for at prøve græstæppet på Old Trafford af, når der er returopgør onsdag aften.