Den 33-årige pakistanske cricketstjerne Shoaib Akhtar må melde afbud til det forestående VM.
Men det er ikke en almindelig sportsskade, der forhindrer en af Pakistans mest kendte ansigter at stille op til begivenheden.
Han er nemlig blevet udsat for et voldsomt angreb af kønssygdommen kondylomer - bedre kendt som kønsvorter.
Shoaib Akhtar er blevet opereret for sit penible problem, men har alligevel været nødsaget til at melde afbud til landets højtelskede cricket-landshold på grund af infektionen, skriver Sporten.dk.
Shoaib Akhtar har ellers været suspenderet i en længere periode, fordi han truede en holdkammerat med et bat forud for VM for to år siden. Suspensionen blev løftet til en bandlysning, da cricketstjernen nogle måneder senere kritiserede cricketforbundet.
Derudover er Akhtar testet positiv for brug af af det anabolske steroid, nandrolon, og er ifølge pakistanske medier er han blevet set, mens han røg marijuana.
Men de mange pletter på det gode ry var tilsyneladende vasket bort og glemt, og VM stod for døren - indtil kønsvorterne altså satte en kæp i hjulet for dette.