Simon Cowell er ikke bare ubehøvlet over for de mere eller mindre talentløse deltagere i talentkonkurrencen 'American Idol'. Han er heller ikke ligefrem høflig over for verdens mest magtfulde mand, den amerikanske præsident Barack Obama.
Cowell har nemlig meldt fra til en middagsinvitation fra præsidenten, fordi han 'ikke kunne finde tid i kalenderen'. Det skriver Contactmusic.com.
Da Simon Cowell for nylig var gæst i et amerikansk talkshow, havde værten Jay Leno da også svært ved at forstå Cowells prioritering.
"Og hvad lavede du så - blegede dine tænder? Ordnede dit hår?" spurgte talkshow-værten forbløffet.
Barack Obama har tidligere sammenlignet Idol-dommeren med den politiske scene i Washington.
"Jeg synes, Washington er lidt som 'American Idol'. Men alle er Simon Cowell. Alle har en mening," har dem amerikanske præsident udtalt.