Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Den 2. marts 2014 sætter otte af Coops medlemmer sig på et fly til Ghana. De skal besøge kakaoplantagerne, hvor kakaoen til den chokolade, Coop sælger under den afrikanske vareserie Savannah, produceres. Samtidig får de på den ugelange rejse indblik i, hvordan Coop arbejder med udvikling gennem handel i Afrika. Når deres uddannelse er færdig, vil de være Savannah Storytellers.
"Vi vil gerne være ærlige og åbne over for vores kunder og medlemmer om vores arbejde for at skabe økonomisk og social udvikling i Afrika. Derfor vælger vi at vise, hvad det er, vi arbejder med i Ghana. Efterfølgende er det så op til den enkelte storyteller at udvælge de oplevelser, som har gjort størst indtryk, når de skal ud og holde foredrag om Coops indsats i Afrika", siger Layanna Martin, Projektleder i CSR ved Coop.
Formålet med Savannah Storytellers er at skabe et nuanceret indblik i etisk handel og de problemstillinger og dilemmaer, der opstår, når Coop handler med Afrika. Samtidig vil Coop gerne engagere og involvere forbrugere og medlemmer i arbejdet med bæredygtigt forbrug.
"Kunde-til-kunde fortællingerne er den bedste og mest troværdige måde at sprede et budskab på. Og i takt med at vi kommer tættere på vores kunder, udvikler vi vores arbejde for at skabe en mere ansvarlig og involverende dagligvarevirksomhed", Siger Layanna Martin.
Rejsen til Ghana er blot en del af den uddannelse til Savannah Storytellers, som de otte forbrugere får. På turen vil de opleve kakaoens rejse fra jord til bord og møde nogle af kakaoproducenterne bag vareserien Savannah, der udelukkende består af varer fra Afrika. Fra april skal Savannah Storytellers ud og holde foredrag for interesserede kunder og medlemmer. Her vil de både fortælle om deres egne oplevelse i Afrika og om, hvordan Coop arbejder med at udvikle Afrika gennem handel. Foredragene arrangeres lokalt af Coops butikker.
Projektet i Ghana er et partnerskab mellem Coop, Toms, Ibis og Danida.
Læs mere om Coops andre udviklingsprojekter i Afrika på www.handelmedafrika.dk.
Fotos til redaktionens frie afbenyttelse i forbindelse med omtale af Coop eller Savannah.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.