Om det virkelig var en stor, forurenet bøf, der gjorde, at der blev fundet clenbuterol i Alberto Contador efter sidste års Tour de France, må stå hen i det uvisse lidt endnu.
Den internationale sportsdomstol, CAS, har nemlig besluttet at udskyde dommen over Riis-rytteren igen. Sagen bliver afgjort til november i år. Det skriver CAS på deres hjemmeside.
Sagen skulle have blevet afgjort den 1. til den 3. august. Oprindeligt skulle sagen have været behandlet af CAS i starten af juni, men der blev den altså også udskudt.
Udsættelsen er blevet ønsket af det internationale antidopingagentur, WADA, fordi man vil have mere tid til at gennemgå Contadors sag.