Det et hårdt at møde sine svigerforældre, især hvis de er fra udlandet.
Det måtte den britiske skuespiller Colin Firth erkende, da han i sin tid blev præsenteret for sin italienske kone Livia Giuggiolis forældre. Ifølge femalefirst.com var svigerfamilien ikke specielt begejstret for, at datteren havde fundet en engelsk kæreste, som oven i købet var skuespiller og havde et barn med en anden kvinde.
"Da jeg mødte familien første gang, var jeg en virkelig dårlig fangst," siger Collin Firth til femalefirst.com og fortsætter: "Jeg havde en ret stor udfordring foran mig, hvis det skulle lykkedes mig at vinde deres tillid".
Det lykkedes dog skuespilleren at vinde svigerforældrenes kærlighed. I dag er han lykkelig gift, og ham og Livia Giuggiolis har fået to børn sammen.
Colin Firth har medvirket i en lang række romantiske komedier, blandt andet 'Love Actually', 'Bridget Jones: The Edge of Reason' og sidst men ikke mindst hitmusicalen 'Mamma Mia!'.