Öztig er gået ned til hovedindgangen.

Normalt lever den unge tyrkiske praktikant et tørt kontorliv i FN med bunker af papir og støv, men i dag står hun på tæerne efter skuespilleren George Clooney.

- Han er fantastisk. Han er bare så fantastisk. Fantastisk, gentager hun til veninderne.

Og så træder han ind gennem FNs nedslidte bygning i New York – manden, der to gange er kåret som den mest sexede mand på kloden.

Han vinker, småsnakker, rank, sikker og charmerende smilende - som trådte han ud af en scene fra ’Syriana’ eller ’Peacemaker’ og direkte ind i elevatoren til 38. etage i den berømte FN-bygning.

Clooney ankommer til FN-bygningen torsdag. Foto: Kaare Sørensen/Avisen.dk

Rejst rundt i Darfur
Men i dag spiller han den uvante rolle som sig selv – en stjerne, der vil noget andet.

For i løbet af januar har han på en rejse med FN stået ved en hospitalsseng i Darfur og hørt nødråbene fra voldtagne og brændte kvinder.

Han har fløjet i helikopter gennem Chad, det østlige Congo – steder som El Fashir, Nyala, Zalengi – og talt med forældreløse børn. Børn uden arme. Børn uden fremtid.

- Millioner er hjemløse – ikke på grund af hungersnød, sygdom eller Guds vilje. Men kun fordi en voldsom milits insisterer på at træde på deres folk. Det er fakta, ikke spekulationer. I kan have forskellige meninger om hvorfor, og I kan diskutere hvad der skal gøres. Men I kan ikke diskutere fakta, siger George Clooney foran en gruppe af journalister fra det meste af verden.

Som Muhammed Ali
Han har en lille enkel fredsdue på jakken, som han få minutter forinden har fået tildelt fra FN for sin nye rolle som Fredsambassadør.

En rolle som kun er tildelt otte andre - heriblandt bokseren Muhammad Ali, tenoren Luciano Pavarotti, fredsaktivisten Elie Wiesel, den jordanske prinsesse Haya Al Hussein og kollegaen Michael Douglas.

- Jeg er søn af en journalist, så jeg ved godt, at et job som fredsambassadør kommer med et ansvar for fakta. Ikke for at fortælle folk, hvad de vil høre – men for at fortælle dem sandheden. Uden filter, siger Clooney.

George Clooney her på en hemmelig mission til Darfur for FN. Foto: AP/FN

Hjælp soldaterne
Han anklager USA og resten af verden for at være fuldstændig ligeglade med katastrofen i Darfur.

Han kalder det en ”skændsel,” at verden ikke vil hjælpe de 9.000 afrikanske FN-soldater, der ikke har fået løn i flere måneder og som ikke har almindeligt udstyr som walkie-talkier eller våben til sikre freden.

- Det er mænd og kvinder, der kæmper for freden. Jeg siger – giv dem enten dét, de har behov for. Eller find anstændigheden til at trække dem ud af området. Landene i FN kan ikke gøre det halvvejs. Så tag dem dog hjem, sluk for jeres tv, jeres radio, jeres telefoner - og internettet. Og gå så tilbage på jeres kontor og vent til det er ovre. Jeg lover jer, at det ikke vil vare længe for selv håbet dør, siger han og retter på jakken.

Men hvorfor skal en skuespiller eller filmmand overhovedet blandt sig i politik?

- Vi er i en situation, hvor der er kamp om nyhedsbilledet. Og det lader til, at kendte kan trække opmærksomhed. Jeg kan jo ikke forandre politikken i et land ved at dukke op. Men uanset hvor jeg gå - så er der kameraer. Og det er så, hvad jeg kan gøre. Det er et menneskeligt ansvar. Og det er ikke noget jeg tager let, siger Clooney.

Stikker af
Midt alvoren smiler Clooney. En journalist vil vide om der er forskel på dette - og så at vinde en Oscar?

- Der er en del mere ansvar i at være fredsambassadør, end hvis man vinder en Oscar. For hvis man vinder – så er det eneste ansvar, at man skal drikke sig fuld efter festen, siger Clooney.

Så smiler stjernen lidt mere. Viser sin familie frem, som er taget med på denne særlige dag.

- Dette er mine forældre - det er min far med gråt hår, siger han kækt og går ud af bagdøren.

Kort efter lyder der skrig i FN-bygningen. En gruppe praktikanter er nærmest ved et tilfælde stødt ind i ham. De fortæller historien til deres yngre kollegaer i bygningen.

Og løber så ned på stue-etagen, hvor de tror, at han kommer ud af elevatoren. Det gør han ikke.

George Clooney er stukket af gennem en smutvej. Og pigerne vender tilbage til de lange grå gange, mens de på små digitalkameraeer viser billeder til hinanden.

I dag var noget lidt andet end bare en dag på kontoret.