Årets første tenniskamp blev en god oplevelse for Clara Tauson.
Tauson vandt tirsdag 7-5, 6-3 over ukraineren Anhelina Kalinina i første runde af denne uges WTA-turnering i Melbourne.
Turneringen fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen Australian Open, som afvikles senere på måneden.
Generelt i tirsdagens kamp var Tauson, der er nummer 44 i verden, bedre spillende end Anhelina Kalinina, der er otte placeringer lavere rangeret.
Tauson begyndte opgøret bedst og brød modstanderen i første serveparti og kom efterfølgende også foran 2-0.
Ukraineren svarede dog godt tilbage og udlignede ikke blot til 2-2, men kom foran med hele 5-2.
Dermed havde Tauson tabt fem partier i træk, men den 19-årige dansker fik med flot spil vundet de næste fem partier og tog dermed sættet med cifrene 7-5 efter næsten en times spil.
Tauson kom med et lille jubeludbrud, da hun havde fuldendt sit lille comeback.
I andet sæt brød Tauson igen sin modstander i det første serveparti, men Kalinina brød straks tilbage til 1-1.
Sjetteseedede Tauson strammede grebet om kampen og brød til en føring på 3-2, og den blev ikke smidt væk i resten af opgøret.
Ved stillingen 5-3 tilspillede Tauson sig tre matchbolde, og hun udnyttede den anden, da ukraineren lavede en dobbeltfejl.
I anden runde, som svarer til ottendedelsfinalen, venter enten australieren Samantha Stosur, der har modtaget et wildcard til turneringen, eller kineseren Lin Zhu.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.