Skuespillerinden Claire Danes svæver på en lyserød sky. Hun er lige blevet forlovet med sin kæreste Hugh Dancy, skriver contactmusic.com.
Den 33-årige Dancy er efter et år sammen med kæresten parat til at dele resten af livet med den 29-årige Danes. Turtelduerne mødtes i 2007 ved optagelserne til filmen 'Evening', hvor Danes spillede hovedrollen i det romantiske drama.
Skuespillerinden var sammen med Billy Crudup, inden hun mødte Hugh Dancy. Crudup forlod i sin tid sin højgravide kæreste for at være sammen med Danes. Tre år efter var kærligheden forsvundet, hvilket fik Danes til at bryde forholdet i slutningen af 2007.
Det var samme tid, som optagelserne af 'Evening' fandt sted, så skuespillerinden har sikkert været travlt optaget af en anden mand på dette tidspunkt.