Faktisk bør man kalde ham Citroën . For Jørgen Haagen-Schmidt får sit dæknavn, fordi han har været ansat som arbejdsmand på Citroën-fabrikkerne i Københavns sydhavn. Der formår han at ødelægge tyskernes biler ved at hælde sukker i benzinen.

Jørgen Haagen-Schmidt kan ikke lade være med at gøre modstand mod tyskerne, der har besat Danmark. Sabotagen på Citröen, hvor hans svigerfar oven i købet er værkfører, står helt for egen regning. Senere spankulerer den høje, lettere fedladne mand med de vemodige øjne og de mørke hornbriller ind i Stjerneradio i Istedgade.

Egentlig vil han købe en radio, men det er her, visse modstandsfolk med tilknytning til Holger Danske holder til, og derfor er det også her, at Citronens skæbne bliver beseglet. Han er siden gået over i historien som en af de mest målrettede frihedskæmpere i Danmark. Ikke mindst på grund af sit sagnomspundne samarbejde med Flammen .

Kun én gang bliver Citronen anholdt, og historien om, hvordan han kommer fri, er ren Hollywood. Af samme grund er det en væsentlig del af den danske filmatisering af Flammens og Citronens samarbejde, som har premiere fredag.

Reddet af støvlepistol

19. september 1944 beslutter tyskerne at arrestere alle danske politifolk for at sende dem i kz-lejr. Citronen er som sædvanlig klædt i falsk politiuniform, da han ved en afspærring på Nørre Allé i København bliver tilbageholdt af Schalburg-korpset, de særlige danske nazi-håndlangere. Her bliver han sammen med andre anholdte politimænd ført ind i gården bag Fælledvejens Politistation, men Citronen er fast besluttet på at undslippe og forsøger at flygte over et plankeværk. Tyskerne når dog at skyde ham i ryggen, og da en dansk ambulance tilfældigvis kommer kørende hen over det nærliggende Sankt Hans Torv, bliver han sendt af sted mod et tysk feltlazaret.

Heldet er dog med Citronen , for de har ikke opdaget, hvem han i virkeligheden er. Og føreren af ambulancen er tilfældigvis medlem af modstandsgruppen Holger Danske.

Med i bilen er en Schalburg-soldat. Men Citronen beder om vand, og mens soldaten er uopmærksom, trækker Citronen sin minirevolver fra støvlen og skyder vogteren. Det bliver således den døde Schalburg-mand, ambulancen afleverer på feltlazarettet, mens Citronen får en sygeseng på Jægersborg Allé. Hans sidste seng, skal det senere vise sig. Citronen er dog kæk nok til at sende kort ud til kammeraterne med teksten: »Kranse frabedes. Vin og cigarer modtages«.

Duel på Runddelen

Når det gælder modstandsarbejde, er Jørgen Haagen-Schmidt en handlingens mand. Han er blandt andet med til at sprænge Forum på Frederiksberg i luften, og han besidder en stor del af ansvaret for at arrangere illegale flugtruter til Sverige. Før krigen bliver Citronen dog beskrevet som en fyr med uro i sindet .

Han er ellers vokset op i et solidt, borgerligt hjem på Ahlmanns Allé 34 i Gentofte. Født 18. december 1910. Faderen arbejder i et kulfirma, men dør af den spanske syge, da Jørgen er ni år. Jørgen tager faderrollen for sine to yngre brødre, men er ellers en tilbageholdende type, der kommer til at leve en omtumlet tilværelse.

Så sejler han på en kulbåd. Så bliver han landbrugselev. Så forsøger han at få en realeksamen, som bliver knap så god. Så kommer han i lære i en isenkræmmerforretning, men først som 26-årig finder han sig godt til rette som først portner og senere regissør på forlystelsesstedet Zigeunerhallen.

Her optræder datidens store entertainere, blandt andre Børge Rosenbaum – senere kendt som Viktor Borge – der også mærker Citronens kunstneriske intuition og sans for at improvisere, når praktiske problemer skal løses hurtigst muligt. Ligesom i modstandsarbejdet for Holger Danske, og/eller når han skal likvidere stikkere sammen med Flammen eller på egen hånd. Som da han tager ansvaret for at gøre det af med stikkeren Berthelsen, der ender i en ren hvem trækker hurtigst -duel på Frederiksberg Runddel.

Citronen er et sekund hurtigere.

En byge af kugler

I 1944 strammer tyskerne nettet om Citronen . Derfor sender han konen til Sverige, mens datteren bliver anbragt hos svigerfamilien. På det tidspunkt er Citronen yderst aktiv i modstandskampen, men han ender altså i en sygeseng på Jægersborg Allé 184 i Charlottenlund efter skuddet i ryggen.

Her bliver han passet af sygeplejersken Ellen Christensen, men natten mellem 14. og 15. oktober kommer Gestapo for at anholde ejeren af huset, ingeniør og modstandsmand Strøm-Tejsen. At Citronen ligger såret på første sal, aner de slet ikke. Flammen har tilfældigvis lige afleveret sit arsenal af våben under Citronens sygeseng, og den sårede sabotør er ikke sen til at dræbe den første Gestapo-mand, der kigger ind. Derefter kaster han en håndgranat ned ad trappen og kravler ud af sengen – bevæbnet med maskinpistoler og granater.

I fire timer forsvarer Citronen sig mod 200 tyske soldater. Han dræber seks af dem og sårer 20. Til sidst skyder tyskerne huset i brand, så Citronen er tvunget til at komme ud på terrassen. Her møder han sit endeligt i en byge af tyske kugler.

Jørgen Haagen-Schmidt bliver 34 år. Ud over kone og datter efterlader han sig en på det tidspunkt ufødt datter.

Citronen har fået en mindesten i Mindelunden i Ryvangen med denne inskription:

FOR ALLE GODE TANKER

DE KAN SLET IKKE DØ

FØR ENDNU BEDRE TANKER

ER SPIRED AF DERES FRØ