Men sygeplejersken og sosu-assistenten skal helst bo i København, hvis de skal være sikre på at få gavn af nye, billige boliger som følge af finanslovaftalen. I fire af de fem kommuner, som med finanslovaftalen får mulighed for at yde millionlån til at bygge nye almene boliger på dyre byggegrunde, har man nemlig ingen konkrete planer om at benytte sig af den nye lånemulighed, skriver Ugebrevet A4.
Kun i Københavns Kommune, som har fået tildelt 300 millioner kroner af den samlede låneramme på 500 millioner kroner, er man på forhånd klar til at love, at pengene vil blive brugt på nyt boligbyggeri i dyre boligområder som Indre Nordhavn og Islands Brygge.
Anderledes står det til i Aarhus, Frederiksberg, Odense og Aalborg kommuner, som ellers har fået grønt lys fra regeringen til at pumpe samlet set 200 millioner kroner ud til nye billige boliger over de næste ti år.
"Det er ikke os, der har presset på for det her eller lavet lobbyarbejde på Christiansborg. Lige nu og her, med de projekter vi har i støbeskeen, har jeg svært ved at forestille mig, at vi kommer til at bruge lånemuligheden," siger by- og landskabsrådmand i Aalborg Kommune Hans Henrik Henriksen (S) til Ugebrevet A4.
Samme melding kommer fra Odense Kommune, hvor borgmester Anker Boye (S) heller ikke har konkrete planer om at finde millioner i kommunekassen til nye almene boliger.
"Aktuelt har vi ikke brug for den lånemulighed, men det er da et muligt værktøj, hvis grundpriserne skulle stige markant de kommende år," siger Anker Boye.
Boligaftalen er strikket sådan sammen, at kommuner med en forventet befolkningstilvækst på mindst 10.000 personer inden 2025 kan yde lån på samlet set en halv milliard kroner til at bygge almene boliger på særligt dyre boliggrunde.
De 500 millioner kroner er derefter fordelt ud til kommunerne med 300 millioner til København, 90 millioner til Aarhus, 40 millioner til Frederiksberg og Odense og 30 millioner kroner til Aalborg.
Kommunerne kan dog kun yde ekstra lån til almene boliger i områder, hvor grundpriserne er så høje, at der ikke kan bygges boliger inden for maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri. Og i Aalborg og Odense har man ganske enkelt svært ved at få øje på steder, hvor det skulle være tilfældet.
Heller ikke længere sydpå i landets næststørste by, Aarhus, hvor grundpriserne i større omfang overskrider maksimumbeløbet for alment boligbyggeri, er man klar til at love millionlån til at sikre sygeplejersken og sosu-assistenten en billig bolig.
Det samme gælder Frederiksberg Kommune, som i forvejen er landets tættest befolkede kommune, og der ikke umiddelbart er nye store byudviklingsområder under udbygning.
Dermed er der kun Københavns Kommune tilbage. Og her er overborgmester Frank Jensen (S) anderledes begejstret over udsigten til at kunne skyde 300 millioner ekstra i byggeriet af almene boliger i områder, som tidligere har været lukket land på grund af de høje grundpriser.
"Jeg er meget glad for aftalen, som jeg har kæmpet for i tre år. Vi kan både kræve op til 25 procent almene boliger i lokalplaner for nye bydele, og vi kan også yde støtte i de gamle kvarterer, hvor grundpriserne er så høje, at vi ellers ikke ville kunne bygge boliger til almindelige lønmodtagere," siger overborgmesteren i en skriftlig kommentar.
Frank Jensen forventer, at de nye millionlån vil åbne op for byggeriet af 3.300 nye almene boliger i lokalplanlagte boligområder såsom Indre Nordhavn, Islands Brygge, Sydhavn og Enghave Brygge. Det skal være med til at sikre i alt 9.000 nye, almene boliger i København frem mod 2025.