Christopher har kæresten Medina som både idol og muse.
Den forelskede sanger skriver derfor sine sange til det næste album til Medina, skriver bt.dk.
- Hun er en kæmpe stor inspiration. Jeg er i gang med at skrive sange til mit næste album, og der er de fleste selvfølgelig dedikeret til hende, siger Christopher, ifølge bt.dk.
Selv om de ikke er glade for, at opmærksomheden omkring deres forhold overskygger musikken, er forholdet altså også godt for sangskrivningen.
Parret tiltrækker masser af opmærksomhed - blandt andet på grund af aldersforskellen på omkring ti år. Og det gjorde de også, da de sammen dukkede op på den røde løber til EMA 2012.
- Jeg glæder mig til at se Medina, sagde Christopher til showet, da han blev spurgt om, hvem han mest glædede sig til at se.
Kort før havde Medina ellers svaret, at hun glædede sig mest til at se Infernal.
Kilde: bt.dk