For nylig optrådte den smukke Vild med dans-vært ufrivilligt topløs i Se & Hør.
Nu optræder Christiane Schaumburg-Müller igen uden tøj på - denne gang frivilligt i Susanne Biers nyeste film, Den Skaldede Frisør. Det skriver Her & Nu.
I en af de første scener er hun i rollen som Thilde nemlig i gang med et hurtigt frokost-samleje med sin chef Leif, Kim Bodnia, på sofaen i hans private hjem, da hans kone pludselig dukker op. Herefter løber hun nøgen ud af stuen.
- Det var så sjovt at spille dum blondine og stå over for Kim Bodnia, sagde 30-årige Christiane ifølge bladet til premieren i Imperial.
Kæresten Liam O'Connor har tidligere sagt, at han er okay med, at hun laver nøgen-scener.
- Det hører jo med til det at være skuespiller, siger han ifølge Her & Nu.
Og det er ikke første gang, at den smukke tv-vært smider tøjet på film. Tidligere har hun været nøgen i filmen Over Kanten, der blev et flop i biografen.
Kilde: herognu.com