Det var i et interview med The Independent, at skuespiller Christian Slater offentliggjorde, at han i fremtiden kun ville bruge sin energi på at lave film. Resten af sin tid ville hollywood-stjernen bruge på at dase og holde ferie.
Det er specielt Slaters trang til at nyde liver og holde ferie, der står i vejen for hans genkomst på de engelske teaterscener.
"Jeg elsker det, men jeg kommer ikke tilbage. Jeg vil i fremtiden kun lave film. Lave film og holde ferie," sagde skuespilleren til The Independent.
Slater fortalte i interviewet, at han er så glad for at holde ferie, at han slet ikke kan se sig selv lave en kontrakt med et teater, da teaterarbejde typisk strækker sig over lange perioder.
Slater har høstet mange roser for sin præstation på de skrå brædder - senest i London tilbage i 2004 i en opsætning af 'Gøgereden'.