Chris Martin, som står i spidsen for det meget populære band Coldplay er vild med engelske kvindelige musikere.
I et interview med den engelske avis Daily Mirror fortæller sangeren, hvor stor respekt han nærer for de gæve engelske kvinder.
Martin afslører, at han har været til en koncert med Leona Lewis, og at han er dybt betaget af hendes stemme.
"Leona er simpelthen fænomenal. Hun er i verdensklasse. Vi så hende synge i L.A. - hun var fantastisk og jeg har kun respekt for hende," fortæller Martin.
Men fascinationen af kvinderne i engelsk musik stopper ikke her. Også bandet Girls Aloud har fanget Martins interesse.
"Girls Aloud er mine favorit piger i hele verden, bortset fra min kone og min datter, men de kommer ind på pladserne fra tre til otte," erkender sangeren.
Bandet Girls Aloud har tidligere varmet op for Coldplay, og Martin udelukker ikke, at han kunne finde på at lave et covernummer af en af pigernes sange.