Hun har blotlagt sit liv i realityprogrammet 'Keeping up with the Kardashians' og vundet millioner af fans for det. Men hendes liv er ikke altid lige glamourøst, og hun kan nu takke de evigt kørende kameraer for, at en meget privat ting er kommet frem.
Kim lod tv-holdet komme med til lægen, da hun skulle have undersøgt et stort rødt udslæt. Men diagnosen var ikke, hvad hun havde forventet, skriver ekstrabladet.
Lægen forklarede den sexede realitystjerne, der i høj grad lever på sit udseende, at hun lider af hudsygdommen psoriasis. Hudsygdommen viser sig som kløende udslæt og kan i de værste tilfælde dække hele kroppen.
Kim Kardashian nægtede i første omgang at tro på diagnosen.
"Jeg kan ikke lide af psoriasis. Jeg kender til sygdommen, fordi min mor har lidt af den i mange år, og hun har ikke store røde flager på huden. Tænk, hvad tabloidaviserne finder på, hvis de ser mig med alle disse pletter på huden," siger hun ifølge avisen.
Lægen holdt dog fast i diagnosen, og Kim har, hvis man kigger på hendes twitterprofil, tilsyneladende accepteret dommen.
"Min søster siger, at jeg har ringorm, men det er psoriasis. Min mor har lidt af sygdommen i mange år - heldigvis kan hun give mig gode råd," tweetede hun.
Kilde: Ekstra Bladet