Egentlig er det først på fredag, du kan få det at vide. Men Ekstra Bladet kan i dag afsløre, hvem der kommer videre til de store live-shows i kategorien solister under 25 år.
Ifølge avisen bliver det Babou, Sarah og Rasmus, som kan smile bredt og glæde sig til fredag aftener foran et stort publikum.
Dermed vinker dommeren "Cutfather" og hans indhentede assistent, Kenneth Bager, farvel til Jean Michel og Ericka, før programmet går ind i sin afgørende fase.
I de andre kategorier - solister over 25 år og grupper - er der dog fortsat spænding.
Blachman, der står i spidsen for solister over 25 år, har fire piger og Ercan tilbage, mens Pernille Rosendahl skal skære fem grupper ned til tre.
Gruppe-kategorien bliver vurderet som stærkere end tidligere, så der venter Rosendahl og gæstedommer Le Gammeltoft et svært valg.
Kilde: EB