Det er ikke nok at tage vielsesringen af og underskrive skilsmissepapirerne. Cheryl Cole vil gøre sig fuldstændig fri fra sin kommende eksmand Ashley Cole.
Derfor har sangerinden besluttet at få slettet sin tatovering i nakken, hvor der står 'Mrs C'.
Desuden har hun taget alle billeder ned, der minder hende om deres ægteskab. Det skriver contactmusic.com.
Fight for this love-sangerinden har ingen intentioner om at trække skilsmissesagen i langdrag. Hun vil gerne have den ydmygende situation overstået efter at have fundet ud af, at den engelske fodboldspiller har været hende utro med fem forskellige kvinder.
Ifølge Cheryls talsmand er sangerinden heller ikke ude efter Ashleys million-formue, men vil bare gerne videre med sit liv og sin karriere.