Selv om Cheryl Cole ikke er voldsomt kendt i USA, så er det lykkedes hende at få en af de eftertragtede pladser i dommerpanelet i det populære tv-show.
Simon Cowell har arbejdet hårdt for at overtale cheferne på tv-kanalen Fox til at tilbyde sangerinden dommertjansen, skriver den britiske avis The People.
Der har ellers været stor usikkerhed om, det overhovedet ville blive Cheryl Cole, da man frygtede, at Girls Aloud-sangerinden ikke var kendt nok blandt amerikanerne.
Men rigtig mange amerikanere har taget sangstjernen til sig, og det har været afgørende for valget.
"Hvis hun kan få så mange fans så tidligt i hendes amerikanske eventyr, så hun kan blive et solidt navn, når serien starter," siger en kilde til avisen.
Med aftalen som dommer scorer Cheryl Cole en kanon kontrakt til omkring 10 millioner danske kroner.
Det amerikanske X Factor sendes i USA til september, og mere end 18.000 håbefulde sangere gik til den første åbne audition i Los Angeles i sidste uge.
Kilde: The People