Der blev ikke vist nåde, da Chelsea løb på banen på Old Trafford mod landsrivalerne fra Manchester United. I forvejen førte de røde fra Manchester regnskabet med et mål, og efter 26 minutter af aftenens kamp viste de gæsterne, hvem der bestemmer, da Javier Hernández hamrede bolden i kassen. Der blev dog dømt offside.
Men det holdt ikke Hernández tilbage. Da der var spillet 43 minutter, var han igen påpletten og tog imod en bolden, som Ryan Giggs spillede ind foran mål. Denne gang blev det godkendt.
For at gøre ondt værre måtte Chelsea sige farvel til Ramires efter 71 minutter, da han indkasserer sit andet gule kort.
London-klubben fik dog lidt af håbet tilbage, da Drogba med 24 minutter igen rykker hurtigt på et indlæg fra midten og udligner.
Glæden var meget kort. Sekunder efter planter Uniteds Ji-Sung Park bolden i målet i den anden ende. Kampen ender 2-1 til de lokale, der dermed samlet er videre.
Knapt så meget drama var der i Ukraine, hvor Barcelona var på besøg. Med sig i bagagen havde de en sejr på 5-1. Det virkede derfor som en håbløs opgave for hjemmeholdet FC Shaktar Donetsk.
De spanske stjerner gjorde da også rent bord med en scoring af Lionel Messi i en kamp, der aldrig rigtig blev spændende.
I morgen bliver det afgjort, hvem Barcelona og Manchester United skal møde i semifinalen, når Tottenham spiller mod Real Madrid og Schalke 04 møder Inter.