Han vidste ikke, geværet var ladt. Sådan lyder venstrebacken og verdensstjernen Ashley Coles forklaring på, hvorfor han skød en fan.
På nærmest klods hold af en 21-årig Chelsea-tilhænger trykkede Cole aftrækkeren i bund, og et brag senere skreg den unge fan højlydt i smerte. Fodboldspilleren havde skudt ham i siden. Det skriver britiske News of the World.
Tom Cowan, som er den beskudte tilhængers navn, faldt til jorden, hvorefter klubbens stab af medicinere ilede til og behandlede ham, mens klubbens spin-enhed forsøgte at undgå, at nyheden slap ud.
Ashley Coles fan-nedskydning skete et par dage inden, Chelsea skulle til den danske hovedstad for at pelse Football Club København i Champions League. Denne gang var det så hele holdets tur til at ramme plet.