”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede”.
Dette gode princip og syn på verdenen faldt jeg første gang over, da daværende chefredaktør Jørgen Schleimann for år tilbage indførte det på Jyllands-Posten. Borte tog Schleimann og sætningen, men den er ofte værd at vende tilbage til.
I torsdags bragte vi her på Avisen et interview med en 18-årig politisk engageret. Hun har netop meldt sig ind i Liberal Alliance og udtrykte nogle synspunkter om, at arbejdsprøvning er ok. At samfundet godt kan afdække, hvor meget en borger er i stand til at arbejde.
Det er en del af læserne åbenbart uenige med Emilie Jäger i. Det er fair nok. Sådan er det i en medie kontekst, meninger brydes, og der skal være rum til en robust debat.
Problemet er, at for mange af læserne i kommentarerne går over gevind og i et pinligt sprog.
Når jeg tænker på Michael Jeppesens strålende programmer om trusler mod kvindelige politikere for tre år siden (Ti stille kvinde), slår det mig, at det ofte er kvindelige politikere eller kvinder, der blander sig i en politisk debat, som oplever ringeagtsudtryk, trusler og sexistiske gloser.
Undskyld mig, hvad f…har I gang i?!
Vi har modereret (og fjernet udtryk) i mange grove indlæg mod Emilie Jäger. Jeg vil ikke gengive ytringerne her, for de fortjener ikke at blive viderebragt.
Jeg ved, at vi gennem tiden har haft andre nedladende udsagn om kilder og politikere stående.
At skrive så grimt om mennesker, man næppe kender, og som ikke har det samme sindelag som en selv (jf. indledningen), skaber flere problemer og nul løsninger.
Fra en kant:
Som medie vil Avisen.dk gerne skabe en debat, man vil være en del af. Kun meget få har lyst til at være med i en debat, hvor prisen for at stå frem er et utal af skældsord eller det, der er værre. Der er også mange læsere, der måske gerne vil udtrykke en holdning til en given sag, som afstår, fordi de kan se på en tråd, at det mest handler om at lukke galde ud.
Hvis vi ikke kan ”walk the talk” om en respektfuld debat og en positiv henvendelse til læserne, om at de skal gøre sig gældende, er det næste skridt at skærpe adgangen til at debattere vores stof.
Det vil sandsynligvis betyde færre kommentarer, i hvert fald i en periode, men sådan må det være.
Det svarer til, når Brøndby og FC København spiller kamp, og der alt for ofte skal være slagsmål mellem nogle ”fans”, som synes mere optaget af balladen end at støtte sit hold på en engageret måde.
Vi lever i en tid, hvor verdens mægtigste mand, USA's præsident Trump, vilkårligt ringeagter journalister, sviner dem til og de medier, de arbejder for. Vi lever i en tid, hvor fup-udsagn gengives som kendsgerninger og holdninger for tit står som fakta.
Det dur ikke!
Vi har en statsminister, der flere gange har mindet os om, at vi skal tale ordentligt til hinanden. Jeg er ikke enig med ham i alt – men her er jeg. Og er glad for, at Løkke er Danmarks statsminister ift. den aggressive og formatløse mand, amerikanerne har valgt som deres leder.
Ansvaret for tonen i debatten starter med os selv. Jeg bliver vred, når en 18-årig kvinde, der gerne vil tage den vigtige del af vores demokrati på sig – at melde sig ind i et parti – skal mødes med ringeagt.
Som medie skal vi stå på mål for de værdier, vi har. En af dem er at være et debatforum for vores læsere. Men hvad er friheden til debat værd, hvis vi kun bruger den til at svæve i luften på hver vores skrigeballon?
Det siger mest om os selv, at vi ikke har overskuddet til at tage en rimelig debat med en ung, politisk engageret. Og at debattere med dem, vi er uenige med.
Tænk på, at ord lander hårdere, end du tror.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.