Der har ikke været meget at juble over efter fredagens møde melem eurolandenes finansministre, der har forhandlet om Grækenlands gæld.
Den store knast er et krav til grækerne om at præsentere en omfattende liste over reformplaner. Men planen udestår stadig, og derfor begynder flere at spekulere i en mulig græsk statsbankerot og exit fra euroen - en såkaldt "grexit".
De to ting behøver der dog ikke nødvendigvis sættes lighedstegn imellem.
- I princippet kan Grækenland godt gå bankerot og alligevel blive i eurozonen, vurderer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.
Det afgørende er, om Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver ved med at låne euro ud til de græske banker. Det kan ECB i princippet godt fortsætte med, selv hvis den græske regering ikke betaler alle sine regninger til tiden.
- Det vil dog kun ske i en kort periode, hvor der er klare indikationer på, at Grækenland vil genoptage betalingerne hurtigt, påpeger Jacob Graven.
Faktisk er det sket tidligere, nævner cheføkonomen. I 2012 gik Grækenland statsbankerot ved, at investorer med græske statsobligationer accepterede ikke at få alle deres penge tilbage.
- Da det skete ved en gensidig aftale mellem Grækenland, de andre eurolande og de private investorer, og Grækenland bagefter fik nye nødlån fra de andre eurolande, fortsatte ECB med at låne euro ud til de græske banker, så landet kunne blive i euroen, forklarer Jacob Graven.
I den nuværende situation er det dog kritisk for Grækenland, at landet til sommer skal betale store lån tilbage til netop ECB.
De store betalinger for den græske statskasse ligger i juni og juli, hvor Grækenland skal betale omkring syv milliarder euro tilbage til ECB. Den frist vil efter alt at dømme være bindende for Grækenland.
- ECB vil næppe låne de græske banker flere penge, hvis den græske stat ikke betaler sin gæld til ECB tilbage til tiden.
- ECB vil derimod muligvis være villig til at se igennem fingre med, at den græske stat ikke betaler nogle andre regninger til tiden, siger Jacob Graven.
/ritzau/