Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil gerne give unge på erhvervsskolerne en garanti for, at de kan få en læreplads. Men Løkke må nøjes med at drømme om sådan en garanti. For den bliver ikke til noget.
Det bliver slået fast af direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad. Afvisningen af Løkkes ønske kommer netop som treparts-forhandlingerne om at skaffe flere praktikpladser er begyndt.
- Vi skal ikke have en snæver diskussion om en praktikplads-garanti. For den kan vi ikke levere, siger Jacob Holbraad, på et pressemøde fredag eftermiddag.
I et land, hvor arbejdsgiverne selv kan bestemme, hvem og hvor mange, de vil ansætte, kan man ifølge Holbraad ikke pålægge dem at tage elever.
- Vi kan ikke på det private arbejdsmarked med fri ret til ansættelse operere med sådan en garanti, siger Jacob Holbraad.
Løkke insisterer
Trods den kolde klud i ansigtet fra arbejdsgiverne insisterer Løkke på, at nu skal der gøres noget for at skaffe flere praktikpladser. Om der så bliver tale om en egentlig garanti, må treparts-forhandlingerne i treparten vise.
Henvendt til Jakob Holbraad fra DA siger Lars Løkke Rasmussen:
- Det er klart, at vi ikke kan forlange af tømrermester Jensen i Asserbo, at han skal tage en praktikant. Men vi kan jo gøre noget for, at arbejdsgiverne og brancherne som sådan tager mere ansvar for at oprette praktikpladser.
- Hvis man på forhånd afviser det her, så kan intet jo lade sig gøre.
Lige nu går omkring 11.000 elever rundt og mangler en praktikplads, så de kan uddanne sig til at blive for eksempel mekaniker, frisør eller på anden måde blive faglært. Problemet med mangel på elevpladser har været der i mange år.
Ingen ekstra penge
Selv om statsministeren ønsker en gang for alle at få gjort noget markant ved manglen på praktik-pladser, er han ikke indstillet på at finde nye penge til det. I arbejdsplanen (kommissoriet) for treparts-forhandlinger står der:
- En trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Det betyder på jævnt dansk, at der samlet set ikke skal bruges flere skattekroner på det, man bliver enige om i treparts-forhandlingerne.
Dermed kan regningen for at gøre noget i forhold til at skaffe flere praktikpladser meget nemt havne hos arbejdsgiverne. Det antyder Lars Løkke Rasmussen, når han siger:
- Vi skal se, om der er nogle håndtag, vi kan dreje på. Nogle (arbejdsgivere, red.) uddanner flere, end de selv kan bruge. Mens andre uddanner for få. Vi må se, om vi kan skabe nogle økonomiske incitamenter på det område.
DA: Jo, vi skal da se på det
Fagforbund har før forhandlingerne i Ugebrevet A4 talt om at sikre større 'gulerødder' og mere 'pisk' i ordningen kaldet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Det er en fond, som alle arbejdsgivere betaler 2.720 kroner til pr. fuldtidsansat om året. Men det er kun chefer, der tager elever, som får penge fra fonden til at give eleverne løn og refunderer udgifter til transport, mens de er på skolebænken.
Jakob Holbraad kommenterer ikke på fagforbundenes ønske om at lægge AUB om. Men han siger:
- Vi er indstillet på at diskutere, hvordan vi kan skaffe flere praktikpladser og sikre at flere vælger en erhvervsfaglig uddannelse.
Læs Avisen.dk's dækning af treparts-forhandlingerne her.