Den 82-årige Sydney Chaplin døde i sit hjem nær Palm Springs efter komplikationer i forbindelse med et slagtilfælde. Sydney, der var ældste overlevende af Charlie Chaplins børn, var også skuespiller, og havde størst succes på teaterscenen.
Sydney var en af 11 børn, som Chaplin fik i løbet af sine fire ægteskaber. Han kom først til at lære sin far rigtig at kende, efter at han blev sendt hjem fra militæret efter anden verdenskrig. Det var gennem mødet med faren, at han fik lyst til at prøve sit talent med skuespil af.
I 1950 modtog den 82-årige en Tony Award for sin præstation i musicalen 'Bells Are Ringing'. Derudover fik Sydney filmroller, hvor Chaplin instruerede. Bl.a. i filmen 'Limelight' fra 1952 og 'A Countess From Hong Kong' fra 1967.