En antikvitetshandler købte for nyligt en lille tindåse med en gammel filmrulle på auktionssiden Ebay. Det viste sig at være et usandsynligt godt køb. Dåsen indeholdte nemlig et syv minutter langt klip med Charles Chaplin, der aldrig før er blevet set.
Klippet er en ukendt kortfilm kaldet 'Charlie Chaplin in Zepped' fra det kendte filmselskab 'The Essanay Film Compagny,' hvor Chaplin var tilknyttet i 1914-1915. Det var her, han første gang nogensinde brugte sin berømte vagabond-karakter.
I filmen ses Chaplin omgivet af bombende Zeppeliner-fly og truer hånligt af dem i bedste krigspopaganda-stil.
Klippet blev købt på eBay for ca. 26 kroner, men er nu vurderet til over 200.000 kroner. Det vides ikke, hvordan klippet har overlevet, men Chaplin forlod filmselskabet i vrede i 1915, og så er rullen blevet glemt. Det skriver guardian.co.uk.
Tilbage sidder så en meget ærgerlig sælger.