Staten tjener på gyngerne og mister på karrusellen ved et fradrag på pension.
Regeringen vil lokke flere folk til at spare op til pensionen ved at indføre et nyt skattefradrag.
Den foreslår derfor, at personer, som tjener under topskattegrænsen, får et fradrag på 15 procent, når de betaler ind på en pensionsordning. Fradraget indgår i regeringens 2025-plan, skriver Børsen.
Fradraget koster statskassen 6,8 milliarder kroner i indtægt, men skaber 4000 job. Det vigtigste ved forslaget er at få 750.000 danskere, som ikke sparer op til pension, til at indbetale.
Det vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen i den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
- Det er dyrt købte job. En lettelse i topskatten giver dobbelt så meget arbejdsudbud for pengene som et øget jobfradrag, siger Mads Lundby Hansen.
- Men fradraget løser det problem, at en 60-årig LO-arbejder tæt på pensionsalderen betaler en marginalskat på 130 procent, når han sætter penge ind på pension. Fradraget reducerer den reelle skat til 60 procent, så det bliver mere attraktivt at spare op.
Han skønner, at to millioner danskere kan udnytte fradraget. En typisk LO-arbejder får i snit et fradrag på 4500 kroner hvert år.
Stadig flere får modregnet deres arbejdsmarkedspension eller private pensioner i offentlige ydelser som ældrecheck og pension stillæg. Derfor tjener de mindre på at spare op. 750.000 danskere sparer ikke op, viser Finansministeriets dokumenter.
- Vil fradraget aflaste presset på statskassen for offentlige ydelser?
- Målet er at nedbringe de alt for høje marginalskatter, som svækker tilliden til pensionssystemet. Målet er også at få den store restgruppe til at betale ind til pension, siger Mads Lundby Hansen.
- Vi ved ikke, om det vil ske. Økonomisk teori tilsiger, at når man får et fradrag, så vil flere spare op til pension. De to millioner, som berøres af fradraget, sparer cirka 30.000 kroner op i snit. Med et fradrag på 15 procent får de 4500 kroner.
/ritzau/