Det er specielt de italienske homoseksuelle der er rasende over, at kærlighed mellem to mænd ikke må vises på film. Den italienske tv-station, RAI TV, der er skyld i al balladen, mener dog, at det var en fejl, skriver Jyllands-Posten.
Det er blandt andet den afdøde Heath Ledger, der spiller overfor skuespilleren Jake Gyllenhaal i den romantiske cowboyfilm, der havde premiere i 2006.
Da filmen var i italiensk fjernsyn i mandags, var der bare ikke nogen sex-scener og blot en enkel scene, hvor de to mænd kysser hinanden, men tv-stationen holder dog fast ved, at det ikke var meningen og lover, at den uklippede version snarest vil blive vist som et plaster på såret.
"Det var ikke en fejl. Det var selvcensur," siger advokaten Vladimir Luxuria.
De homoseksuelle aktivister er i hvert fald ikke blevet roligere af den grund, og mener kun at RAI ændrer holdning, fordi situationen har vakt så stor postyr.