Og bassisten kommer til at bruge sin tommelfinger normalt igen, forsikrer han.
"Jeg genoptræner fingeren nu. Og det skal jeg fortsætte med i otte måneder. Men jeg kommer til at kunne bruge den normalt igen," siger den lettede bassist til B.T.
I et forsøg på at gribe et spejl, der faldt ned, flænsede den uheldige musiker sin tommelfinger for to måneder siden lige inden en koncert. Lægerne syede tommelfingeren på igen og trods bange anelser hos bassisten, gik operationen godt.
"Efter jeg fik gipsen af, var det så underligt. Jeg fik et chok over at se den stive finger," siger Søren Balsner til B.T.
Søren Balsner genoptræner for øjeblikket sin finger, mens Lars Bolvig erstatter ham som bassist til vinterens koncerter med Carpark North.