Når forsangeren fra det danske rockband Carpark North, Lau Højen, fortolker andres sange i den kommende sæson af underholdningsprogrammet Toppen af poppen, har han haft en meget personlig tilgang til én af sangene.
Da sangeren skulle give sit bud på et nummer af kollegaen Troels Gustavsen, blev hans egne oplevelser med en kræftsyg mor således til omdrejningspunktet for sangen.
- Jeg skrev en helt ny tekst. Jeg skrev et digt til min mor, der er dødssyg af kræft, siger Lau Højen.
Men det var ikke alt, som han gjorde med sangen.
- Inden jeg fremførte den, byttede jeg "mor" ud med "far", så den blev til Troels, der har mistet sin far, fortæller han.
For Lau Højen var det en udfordring at skulle synge på dansk, fordi han sammen med Carpark North, der har givet danskerne hits som "Transparent and Glasslike" og "You're My Fire", normalt kun fremfører sange på engelsk.
Men det bliver måske anderledes fremover, afslører musikeren.
- Det var en kæmpe oplevelse at tage fat i det danske sprog. Efter Toppen af poppen gik jeg hjem og skrev en masse digte på dansk, der måske bliver til sange, fortæller Lau Højen.
I efteråret går Carpark North i studiet for at indspille et nyt album, der udkommer i 2017, fortæller Lau Højen desuden.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.