Caroline havde håbet på et personligt møde med verdens mægtigste mand under sit besøg i New York. Og måske havde Obama også glædet sig til at møde den danske verdens-etter. Men det blev ikke til noget.
Wozniacki var ellers inviteret til en velgørenhedsmiddag, hvor Obama også skulle deltage. Men hun endte med ikke at dukke op, skriver Ekstra Bladet.
"Det endte med, at det ikke blev til noget på grund af sikkerheden omkring ham. Da jeg kom lidt for sent ind til New York, kunne det desværre ikke lade sig gøre," fortæller tennis-esset til avisen og henviser til, at hun ikke nåede at blive sikkerhedsgodkendt til at deltage i middagen.
Caroline må altså vente med at møde Barack Obama til en anden gang, hvis hun er heldig.
Imens USAs præsident alligevel besøgte New York, så var han også på besøg i bydelen Harlem, hvor der bor en stor del af hans kernevælgere.
Kilde: EB.dk