Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Værktøjscentret Ringsted, som nu hedder Carl Ras Værktøjscentret Ringsted, har et isenkræmmerteam med stor faglig viden, sætter en ære i at yde en 1. klasses service og har et godt kendskab til kunderne i området. De er vant til at arbejde med et sortiment, som ligger tæt på Carl Ras’, og samtidig gør deres grundlæggende forretningsprincipper og den ånd, hvormed virksomheden er blevet ledet, at Carl Ras klart imødeser en positiv sammensmeltning af de to virksomheder.
Carl Ras har i løbet af de sidste to år udvidet konsulentteamet, så håndværkerne på Midtsjælland har kunnet blive betjent på byggepladsen og værkstedet. Man har også ønsket at udvide engroscenternettet med en stærk salgskanal, der kan betjene kunderne lokalt, så de kan få den optimale service – og fandt i teamet ved Værktøjscentret Ringsted den helt rigtige mulighed.
”Vi ser stort potentiale i det midtsjællandske område, som vi har nærmet os med vores succesfulde åbning af vores engroscenter i Roskilde i 2011 og med vores kørende konsulenter, som allerede er på vejene,” udtaler direktør, Jan Holte Teller. Nu skal vi sammen med isenkræmmerteamet i Ringsted udvide kundekredsen og i gang med at få det nye engroscenter integreret fuld ud i Carl Ras-familien.”
Processen er allerede startet, så kunderne snart kan finde det produktudvalg, der kendetegner de øvrige Carl Ras engroscentre, men sortimentet beholder også specialprodukter til industrien, som Værktøjscentret Ringsted servicerer. Det kommende Julemagasin bliver den første af Carl Ras’ kampagner, engroscentret Carl Ras Værktøjscentret Ringsted bliver en del af.
Carl Ras A/S er en familieejet virksomhed med københavnske rødder. Carl Ras fejrer i år 80-års jubilæum som markedets specialist inden for engrossalg af værktøj og beslag til professionelle håndværkere og industrien. Kæden har pr. 1. november 11 engroscentre fordelt i hele landet. Læs mere om Carl Ras A/S på www.carl-ras.dk. Ønskes yderligere oplysninger om Carl Ras A/S, kontakt venligst marketingchef Steen Demskov, tlf.: 29 38 48 27, e-mail: sd@carl-ras.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.