De fleste ville nok gøre en ekstra indsats for at finde tid i kalenderen, hvis kæresten var model, men ikke hvis man hedder Cameron Diaz.
Skuespillerinden, der har været med i Shrek og Charlies Angels, kan ikke længere finde plads i sin kalender til at pleje forholdet til sin kæreste Paul Sculfor, der er model i England. Det skriver contactmusic.com.
"De elsker ikke hinanden mere. De har vist ikke tid til hinanden mere. Paul er ikke så vild med Los Angeles og vil være tæt på sine venner, og Cameron troede, hun kunne finde sig til rette i England, men savner sit gamle liv for meget," fortæller en kilde tæt på parret.