Japan er søndag eftermiddag (lokal tid) blevet ramt af et jordskælv, der målte 6,6 på Richterskalaen.
Skælvet ramte øen Honshu, hvor bandt andet millionbyen og hovedstaden Tokyo ligger.
Ifølge øjenvidner fik skælvet bygninger til at svaje, men der er endnu ingen rapporter om ødelæggelser eller tilskadekomne, oplyser nyhedsbureauet AP.
Det japanske jordskælvscenter havde nået at opfange, at et skælv var på vej, og derfor blev en sumo-kamp i tv afbrudt med beskeden om at søge dækning. Mange japanere var derfor forberedt på skælvet, der ramte ca. 300 kilometer sydvest for Tokyo.
Skælvet lå 25 kilometer under jordens overflade.
For 15 år siden blev Kobe ramte af et jordskælv på 7,2, som kostede 6.400 mennesker livet.