En række virksomheder i byggebranchen er under mistanke for at have aftalt priser ved licitationer.
I går morges ransagede myndighederne ni mellemstore byggevirksomheder i København, skriver Jyllands-Posten.
Virksomhederne er under mistanke for at have koordineret deres tilbud på cirka 50 private og offentlige byggeopgaver.
"Det er den mest omfattende kartelsag, vi har set siden el-kartellet," siger chef for bagmandspolitiet, Jens Madsen, til Jyllands-Posten.
El-kartellet blev afsløret i 1998 og omfattede flere hundrede virksomheder. Dengang endte det med bøder til virksomhederne på op til 3 mio. kr.
N.H. Hansen & Søn og Elindco Byggefirma A/S bekræfter, at de er blandt de virksomheder, der er blevet ransaget.
Kilde: Jyllands-Posten