I weekenden optrådte Simpson i Pembroke Pines, Florida, og da var det tydeligt for de fleste, at den normalt ellers åleslanke blondine havde taget et par kilo på.
Og det må man ikke, hvis man skal være et teenage-idol i USA, for medierne langede på stribe ud efter den 28-årige sangerinde.
Dog har sangerinden også mødt stor opbakning fra flere sider.
"Kald mig bare sindssyg. Men da jeg så billedet, tænkte jeg bare: 'Åh gud, Jessica er lækker," fortæller model og skuespiller Kim Kardashian ifølge Fox News.
Også Jessicas lillesøster, Ashlee Simpson, skrev i en blog på sin hjemmeside, at hun tog stor afstand til den kritik, der har været af hendes søster.
"En uge efter valget og med sådan en følelse af håb i luften for vores land, så synes jeg virkelig det er pinligt og nedladende overfor alle kvinder at læse om en kvindes vægt eller figur i en overskrift på Fox News," skriver hun.