Det er ikke i orden, når mindre supermarkeder eller kiosker nægter at tage imod pant flasker.
Det siger direktøren for Danmarks Naturfredningsforeningen, René la Cour Sell, efter at en stikprøvetest i butikkernes retursystemer foretaget af Politiken har vist, at det ikke var muligt at komme af med dåse- og flaskepant i tre 7-Eleven, en Fakta Quick og en SuperBest butik.
René la Cour Sell mener, at det undergraver vores returflaskesystem, når nogle butikker ikke tager imod pantflasker.
"Hvis ikke butikkerne tager imod flasker og dåser, da kommer man tilbage til den situation, der var i gamle dage, hvor dåser og flasker endte ude i grøftekanten eller der, hvor de blev drukket," siger han til Newspaq.
Det er en overtrædelse af pantbekendtgørelsen at nægte at tage tommer flasker. Loven siger, at butikkerne ikke må lave hjemmestrikkede regler for at begrænse modtagelsen af pant.